Om Kysten

Det er af stor betydning for alle parter, at du og dit barn besøger os, inden I begynder i Børnehuset Kysten.

Ring og aftal tid til besøget, hvor I kan se jer omkring og spørge om alt det, du har brug for at vide.

Vi har brug for, at du fortæller om dit barns vaner og behov osv. Måske har dit barn tidligere gået i daginstitution, måske har det været i dagpleje eller hjemme.

Under alle omstændigheder er det en helt ny situation for alle, og en god begyndelse er meget vigtig.

Al begyndelse kan være svær, men det har stor betydning, at du som forælder og vi som personale har samme interesse, nemlig at forsøge at gøre det allerbedste for dit barn.