Når vi åbner kl. 06.30, mødes vi i vores alrum til fælles morgenmad.
Kl. 07.30 skilles vuggestue og børnehave og går hver til sit.
Vuggestuebørnene leger, synger og læser derefter til kl. 09.00, hvor der er samling på de enkelte stuer. Vi spiser lidt brød og frugt, snakker om hvem der er her, hvem er syge o.s.v. Samling slutter med lidt sang og rim/remser.
Formiddagen bruges derefter til ture ud af huset, forskellige aktiviteter, bevægelseslege inde eller ude, leg på legepladsen.
Kl. ca. 11.00 spiser vi frokost, hvorefter det er tid til middagslur. De fleste børn sover mellem kl. 12.00-14.00, hvorefter de spiser eftermiddagsmad.
I sommerhalvåret går vi ofte ud og leger på legepladsen, til børnene skal hjem, i vinterhalvåret er vi oftest inde om eftermiddagen, hvor vi leger, og laver små aktiviteter.
Sidst på dagen samles vi med børnehavebørnene i børnehaveafdelingen.